En sejr uden mening
vil altid kræve
endnu en sejr.
Michael Vesterskov

Ny single: Hjem igen

15 nov. 2022

Ny single - ‘Hvad er det vi har gang i?’, tænker mange uden tvivl ofte? Og en følelse af at have mistet rodfæste, tilhørssted og mening rykker uroligt i os.

Mon ikke de fleste genkender følelsen af at være kommet væk fra sig selv og det egentlige, i al vores travlhed og stræben. Så langt væk, at der opstår en tomhed og en længsel. En længsel efter det simple liv og efter nærvær med sig selv – og andre.

Der hvor vejen bliver vigtigere end målet. En længsel efter at høre til og ‘komme hjem’.
Hjem til sig selv. Hjem til en evne til at mærke det, som ER. Og leve livet – levende.

Det er noget af det, Marianne Mortensen og Michael Vesterskov tager fat om i deres nye single-udspil. Hjem igen er en forsmag på deres kommende album med titlen ‘En ny begyndelse’, som udkommer foråret 2023.

Lyt, køb eller støt udgivelsen på Bandcamp:
Hjem Igen – Bandcamp