En sejr uden mening
vil altid kræve
endnu en sejr.
Michael Vesterskov

Ny podcast i serien "Fortællinger fra længslernes alle"

18 aug. 2019

Samtale med Pernille Aalund om emnet forandring.
Vi søger som mennesker en mening med livet.

Nogle gange træder vi i de samme spor, selvom vi fornemmer det ikke er godt for os.
Vi forsøger måske så at finde et nyt holdepunkt, som stemmer mere overens med den vi egentlig er.
Men hvem er vi så egentlig inderst inde?
Er det andres drømme vi jager eller vore egne?

Modet til at betræde nye stier kræver tålmodighed, styrke og mod. Når de første skridt så er taget over broen mod forandringen og vi står midt på, er der ingen vej tilbage.

Pernille fortæller om den store forandring hun stod og står overfor. Hvordan hun har taget en beslutning og ændret sit liv radikalt.
En beslutning som føles helt rigtig, men rejsen er ikke uden store omkostninger og nogle gange trækker de gamle mønstre stærkt i hende og prøver at lokke hende tilbage.
Hun Fortæller om forandringsrejsen, styrke, mod, kærligheden, familie, drømme, smerte og arbejdet som forfatter.
Pernille Aalund fortæller med begejstring om livet og det som det har lært hende….. og at rejsen fortsætter.

En podcast fortalt med historier, musik og fortællinger.