Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

Tak for 2013.

21 dec 2013

Lyt og se: It's a happy new year Denne december morgen, hvor tankerne blander sig med vejret, humøret smelter sammen med de grå skyer i horisonten. Solen kæmper sin evige kamp for at bryde igennem de små huller i skyernes mørke kampklare dragt. Små sprækker af lys fornemmes svagt. De pibler stædigt langsomt ud mellem skyernes klart overlegne formationer. Skyernes svæver tæt, næsten marcherer ,som var de strategisk styret. Kampen mellem lyset og mørket foregår lige udenfor mit vindue og samtidigt inden i mig. Jeg dykker længere ned i mit indre og opdager der en vippe, en meget lang vippe , den holdes fast af to bronze støtter, en mand og en kvinde. Jeg bevæger mig nænsomt skridt for skridt ud på vippen, kikker tilbage, de to figurer smiler til mig, som de tillidsfuldt siger: ”Gå du bare længere ud” jeg kikker ned, men ser intet, begynder langsomt at hoppe på vippen, for at mærke hvor sikker det føles, jeg hopper, lidt højere, lidt højere endnu, det kilder i maven, går nogle meter længere ud, hopper igen og fornemmer en glæde dybt i mig. Se jeg hopper højere og højere, er ikke bange for et eventuelt fald . Det er, som jeg i tankerne hvisker: ”Se Mor , se Far, se Chef, se venner, se Peter, se Arne, se Lise, se hele verden, jeg hopper”, jeg kikker tilbage, de to bronzefigurer er væk, vippen holder sig selv. Kikker ud af vinduet, solen og skyerne, kæmper stadigvæk, dog er lyset nu dominerende , mens skyerne kæmper for at kaste mørket ud mellem strålerne fra solen. December morgen, årets sidste dage hopper sig nærmere 2014, hvor den evige kamp mellem lys og mørke vil fortsætte. Så er det rart at vide vippen holder.

Tak for 2013.