En sejr uden mening
vil altid kræve
endnu en sejr.
Michael Vesterskov

Dansen.

25 aug. 2012

Hun strejfer en velduftende mand ligesom hun træder ud af toget, duften bliver siddende i tankerne uden at hun kikker op. En berøring , en duft af liv mellem to mennesker, som viser sig at ville vare hele livet.

De står begge af ved samme station, står med ryggen til hinanden, står stille et øjeblik, tiden står med, lyden forsvinder , en tomhed fylder dem begge, men da de vender sig om og kikker hinanden dybt, klart i øjnene fyldes deres sjæl, som når en bilist fylder sin bil til randen med brændstof.

De står som frosset fast til perronen, uret begynder at gå igen. Manden tager jakken af, træder nogle skridt tilbage, som vil han tage tilløb til noget. Pludselig eksploderer han i et løb som følges op med et spring , han bliver hængende i luften. Kvinden vender blikket nedad, mens tankerne følger mandens spring, hun kaster hovedet bagover, samtidigt med at hun tager de første skridt som bliver starten til en dans , så elegant , let, værdig, at tiden går tilbage og gentager det, bare i slowmotion.

De danser sig nu igennem det liv, som de ikke endnu har gennemlevet, men som er lagt i kortene, det liv som de aldrig vil få sammen. På de stier de aldrig vil betræde. Kun i små glimt mødes deres blikke. De danser hver for sig, men alligevel sammen.

Hun bliver gift , får børn, flytter i hus, flytter ud af hus, flytter i hus,(hun længes) flytter ud af hus, børn vokser, går skole , går ud af skole, går i skole, går ud af skole. Børn bliver voksne. (Hun længes) Hun bliver skilt, er alene et stykke tid, finder en anden. De flytter sammen. Sover sammen . Snakker sammen. (længes begge), sover stadigvæk sammen. Sover alene. De sover hver for sig. (hun længes efter dansen)De snakker ikke. De bliver skilt. (Hun længes efter dansen) Hun er alene. Børnene er flyttet. Hun er alene (længes efter dansen)

Han bliver gift , får børn, flytter i hus, flytter ud af hus, flytter i hus,(han længes) flytter ud af hus, børn vokser, går skole , går ud af skole, går i skole, går ud af skole. Børn bliver voksne. (Han længes) Hun bliver skilt, er alene et stykke tid, finder en anden. De flytter sammen. Sover sammen . Snakker sammen. (længes begge), sover stadigvæk sammen, sover alene. De sover hver for sig. (han længes efter dansen)De snakker ikke. De bliver skilt. (Han længes efter dansen) Han er alene. Børnene er flyttet. Han er alene (længes efter dansen)

Hun lander elegant lige foran ham i det samme sekund hans spring ender med et fald , det giver et knæk. Han kan næsten ikke rejse sig. Hun rækker ham hånden, deres blikke mødes. De er gamle, men bærer alligevel de samme tøj som lige for lidt siden. De trækker vejret tungt og hurtigt, er for forpustede til at tale. På den anden side at perronen står en mand og fylder benzin på bilen, han ser ikke at benzinen løber over. De holder om hinanden, står ganske stille, han er tung, han støtter sig til hende, hun støtter ham , de går et stykke til, han holder hende stramt ind til sig, hun vakler ikke, men mærker kræfterne langsom forsvinde. Han kan næsten ikke gå mere, han giver slip, hun kan ikke holde ham alene, han flader tungt om på jorden. Hun fortsætter sin gang, kikker ikke tilbage, går værdigt. Tårene falder indvendig.Løber ned gennem halsen ud i alle organer og om natten bliver dynen våd af minder fra den tid, som aldrig blev.

Michael Vesterskov 2012