Historie skrevet til "Så ryster vi posen" fra albummet "Hjertets vagabond"

Hun kører sin søn til stationen. Det er en smuk morgen, der indbyder til, at dagen bliver god. Solen blænder for tankernes spind af slidte gentagelser. Hun parkerer bilen ved Netto. Kysser sin søn en god dag . Vinker til ham inden han forsvinder ned af trappen mod perronen. Hun sætter sig ind i bilen, kikker i bakspejlet, prøver med højre hånd at sætte sit pjuskede morgenhår på plads. Hun tager læbestift på, sidder så lidt, sidder lidt endnu, for derefter at dreje nøglen til start, radioen går i gang, klokken er 7.00. Hun slår over på P1 hvor der er nyheder, videre til 24syv, nyheder, hun skubber cd ’en ind i afspilleren. Ud strømmer tonerne fra Light - Allegri Pärt Tormis. Hun kører ud fra parkeringspladsen, bilens gear klager, mens musikken Tibi Soli strømmer ud af højtalerne. Hun kommer til rundkørslen, som er total stoppet, hun kan ikke komme ind, så mange biler er der. Hun sidder lidt, sidder lidt igen. Hun begynder at tælle, hvor mange biler af samme farve der kører rundt, 21 stk. Hun kører lidt frem, men der er ingen plads i rundkørslen. Endelig er der en bil, der sænker farten ganske lidt. Hun kan se chaufføren spiser og drikker kaffe. Hun slipper koblingen, trykker hårdt på speederen og svinger ind i rundkørslen. Da hun er inde, føler hun både lettelse og uro. Hun kører lidt rundt, Kører stadig lidt rundt. Hun mærker, at hun må være helt skarp, for rundkørslen er tæt pakket. Cd’en er nået til Sofferenza. Hun ser, at sønnen har glemt madpakken og termokanden med the. Koncentreret tager hun koppen af termokanden, mens blikket flakker fra kande til rundkørsel. Hun hælder den varme the i koppen, mærker duften og varmen fra teen på læberne. Hun drikker en slurk, det lindrer hele vejen ned gennem brystet til maven. Hun stiller teen i kaffeholderen. Det føles godt. Hun tænker dagens opgaver igennem, kikker på mappen med projektet, der ligger i bildørens sidelomme. Tager papirerne ud af mappen og op til rattet. Hun fører bilen elegant, mens hun læser papirerne , drikker te og spiser af madpakken. Får lidt dårlig samvittighed over at spise madpakken og tænker på, hvordan sønnen klarer det. Hun ringer til sin mand, smiler indvendig og spørger, om han kører forbi med bananer og brød til sønnen, mens øjnenes koncentration, hendes motorik, hendes koordinering, arbejder optimalt. Klokken 15.30 begynder hun at forberede udkørslen. Pakker papirerne ned, hun ser at bilen foran svinger ud. Hun griber øjeblikkets lidt større afstand til at følge med ud af rundkørslen. Hun føler sig drænet, men er ikke som sådan i dårligt humør. Det er mere en følelse af ingenting. Hun åbner handskerummet, tager en plade chokolade ud, knækker et stykke af og putter det i munden, samtidig med, at hun drejer ind mod netto. Sønnen dukker op af trappen fra perronen, det virker som om han kæmper sig op af trinene, - hun får dårlig samvittighed. Han er lidt udkørt, men vinker dog glad og smiler med skoletasken tungt på ryggen. Hun står ud af bilen. Omfavner ham . Hun kysser ham på kinden. ”Har du haft en god dag?” ”Ja jeg har haft en god dag mor. Har du haft en god dag?”.”Ja, jeg har haft en god dag – tak. Er du sikker på du har haft en god dag min dreng?”” Ja mor”, svarer han, ”men jeg glemte madpakken og er skrupsulten”. De stiger ind i bilen. Hun tænder for radioen. Rækker ham pladen med chokolade. Klokken er 16.00. Hun stiller ind på P3, kikker på drengen, de smiler begge, mens værten med musikken i baggrunden fortæller, at der er kø på ring 4 og at ventetiden er op til 45 minutter.