En sejr uden mening
vil altid kræve
endnu en sejr.
Michael Vesterskov

Rundkørsel.

17 feb. 2013

Er i tankernes rundkørsel, gentagelser af ideer hvis glans for længst har fortaget sig. Der er afmærkninger til afkørsler, men jeg observerer dem ikke, fortsætter bare rundt.

Bag mig presses jeg af andre i samme rundkørsel.

Jeg må ta en beslutning, - køen bag mig vokser, - jeg presses, sveder , jeg må dreje fra nu. Jeg svinger brat til højre uden at gi`tegn, et væld af tvivlende tanker bag mig vrisser i vrede , - jeg kører videre , ca 3 minutter der føles som længere, - BLIND VEJ.

Vender om , prøver at finde små sideveje for at komme et andet sted hen, men kommer tilbage til rundkørslen som nu er fyldt til bristepunktet, Jeg ved at hvis jeg kommer ind i rundkørslen igen, vil jeg være så presset, og at det at komme ud igen vil kræve stor mod, - - har jeg det?

Jeg svinger instinktivt ind i rundkørslen igen.Farten er nu højere, - jeg skal være pokkers skarp for at følge med, koncentration nu, - ikke vige fra målet- som jeg i øvrigt tror ingen rigtig ved hvad er. Rundkørslen er nu fuldstændig pakket, fyldt til bristepunktet, jeg ved ikke om jeg kører først, eller hvem der er fører an, jeg har ingen indflydelse, bliver ligesom ført af mængden, rundt , rundt, rundt, rundt , rundt, rundt.

Fra Bogen “I lænestolens dybe stiller ro” 2010