Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

I lænestolens dybe stille ro

Det siges, der er højt til himlen i Aalborg, som et hæsblæsende råt storbyliv med lige så fredelige perler af små oaser. Det har givet sangeren, komponisten, forfatteren og nordjyden Michael Vesterskov vinger og for 18 år siden rykkede han rødderne op og flyttede til Sjælland. Han har stadig bidder af den nordjyske sejhed integreret i sine tekster, som nu kommer i bogform.

Lektørudtagelse

Michael Vesterskov: I lænestolens dybe stille ro - Skriveforlaget

Denne lille bog viser flere sider af musikeren Michael Vesterskovs talenter, for ud over hans sangtekster er der optrykt flere små erindringsglimt fra Vesterskovs barndomstid i Nibe og omegn. Samlingen domineres dog af Vesterskovs sangtekster, der giver et bud på det moderne menneskes flakken rundt efter lykken. En række poetiske lydbilleder suppleres af drømmesekvenser, hvor “drømme drømmes alene”, men også fortrængninger og ydre påvirkninger forstyrrer mennesket i at hvile i sig selv. Sammen med sin hustru, skuespilleren Marianne Mortensen, har Vesterskov blandt andet stået bag den roste teaterkoncert “Det blå hotel” på Jomfru Ane Teateret i Aalborg og dramatiseringen af “Dinas bog”.

Bagerst i bogen er optrykt Michael Vesterskovs omfattende diskografi.

I sine lyriske tekster af forskellige styrke appellerer Michael Vesterskovs tekster til eftertænksomhed og refleksion over jagten på lykken.

Poul Flou Pedersen