Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

Pressemeddelse "Duemanden og andre fortællinger"

Michael Vesterskovs historier er fyldt med humor, men taler samtidig til noget dybt i én. Vi møder manden, der søger efter meningen med livet, en kvinde klædt i 14 sæt tøj uden på hinanden, en anden kvinde, som har en go dag, vi møder en sang, som forsvandt, ensomheden, og Carsten, hvis liv er blevet sådan, at glæden er blevet træt af at vente og har fundet andre græsgange. Og så er der ham, der satte håret på Simon Kvamm før koncerten på Roskilde festivalen i 2007 . For ikke at snakke om genboen, som taler med sin Volvo, manden, der samler på reklamer, kvinden, som ikke ville huskes for noget, præsten, politimester Krebs og Bingo fra dansebandet og Søren Duelort. Oplev dem en for en i ”Duemanden og andre fortællinger”. Michael Vesterskov ser, han ser igennem og beskriver livets absurditeter og personer, vi på en måde alle sammen kender, og som Michael Vesterskov forsvarer og lader os krybe ind under huden på- ind til der, hvor livet også gør ondt. På sin helt egen nordjyske stille finurlige facon.

Michael Vesterskovs datter, foto-og billedkunstner, Frederikke Z. Vesterskov har bidraget med fotos, der på samme måde som historierne rummer både skønheden og livets mørke og melankoli.