04-Hjertets vagabond

Det er billedets stemning sammen med teksten, der låner mit blik. Det er mystikken og længslen der holder mit ansigt fast til billedet. Det er selve billedes komposition, der låser mit blik.

Jeg bliver stående længe foran det smukke maleri. Mine tanker flakker tilbage i erindringer, begivenheder for længe siden, blandet med nutidens urolige længsel og rodløshed. Det er titlen, der skubber til min nysgerrighed. Mine ben føles som en kegle, og jeg drejer rundt og rundt, mens titlen i centrum kommer nærmere og nærmere, for til sidst at stå helt klart foran mit ansigt. En hvid skrift med hundredvis af rifter: ”Hjertets Vagabond”

Der er dug på mine tanker
Der er et cirkus i byen
Der er røde lamper
Vand i paraplyen

Der er larmende stumt
Når Tæppet går fra
Timeglasset kalder
Men vi vil aldrig bort herfra
Et øjeblik - i håbets karusel

Lysene dæmpes
Der er Mønter der svæver
Vi lever livet for livets skyld
Der er ingen der kræver

På magiens line
Danser klovnens sko
Ord bliver først rigtige ord
når hjertet finder ro
Et øjeblik – I håbets karusel

Vi svæver bort uden at sige noget
Drømmer os fra sted til sted
Gyngens vuggen er den røde tråd
klovnen væver smilet med
øjnene ler og det vi ser
Er hjertets vagabond

Vi svæver bort uden at sige noget
Drømmer os fra sted til sted
Gyngens vuggen er den røde tråd
Klovnen væver smilet med
Øjnene ler og det vi ser
Er hjertets vagabond

Livet er Legen mellem orderne
Der er cirkus i byen