En sejr uden mening
vil altid kræve
endnu en sejr.
Michael Vesterskov

07-Drømme drømmes alene

Barnet: ”se bolden hopper, den bliver ved, se den hopper”. Den voksne: ”bolden hopper ikke mere lille skat, den ligger stille”. Barnet: ”nej den hopper stadigvæk”. Den voksne går hen, tager bolden og slår den ned i jorden og siger:” NU hopper den igen, kan du se det? før lå den stille i lang tid”. Barnet kikker tvivlsomt på den voksne, mens bolden hopper videre inde i hovedet. Den voksne smilende til barnet: ”Nu er den stoppet igen, gå du hen og få den til at hoppe igen”. Barnet går hen og tager den bold som i forvejen stadigvæk hopper, slår den ned i jorden, nu er der to bolde der hopper, barnet råber med et smil så stort så stort at ordene danser ud af munden:” se, nu er der to bolde der hopper, - så kan vi få hver sin”. Den voksne kikker med hoved på skrå på barnet: ”du er sjov”, siger den voksne med et lidt skævt smil, går hen og tager bolden, slår den ned i jorden og siger:” Du kan tage den anden”. Barnet nynner og siger: ”TAK”.

Drømme drømmes alene.
Der er så meget vi kan gøre
Før natten ringer på
Der er så meget meget større
Som kun smilet kan nå - åh wå oh wow
For drømme drømmes alene
Og man skal stole på dem
Før det er for sent

Åh hvis vi ville
Både store og små
Gøre livet til en dille
Uden rem og seler på åh wå oh wow
For drømme drømmes alene
Og man skal stole på dem
Før det er for sent