Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

Booking

Michael Vesterskov
michael@westwood.dk
60 92 74 03

Musikalsk foredrag: Indtager du scenen i dit eget liv?

Der findes andre stjerner end dem der blinker i medierne. Hvordan lærer vi at tro på os selv, hvis vi ikke ligger forrest i udstillingsvinduet? Hvad kan få de indre stemmer til at holde op med at fortælle os, hvad vi ikke duer til? Og hvordan finder vi frem til de evner og muligheder, vi hver især indeholder? Det er blot nogle af de mange spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare i løbet af mit foredrag.

Kan vi være stjerner uden at være berømt?

Mange drømmer om at komme på forsiden af ugebladene. Tv-shows, hvor det handler om at blive kendt, er mere populære end nogensinde før, men hvordan lærer vi at tro på, at vi gør en forskel uden at være mediestjerne? Jeg kredser i mit musikalske foredrag om selvværd og værdighed og om at det aldrig er for sent at lede efter det, der giver mest mening for en. Efter foredraget vil du måske få større lyst til selv at gå hjem og gøre noget aktivt for dine hengemte drømme, og fra foredraget fået nogle redskaber til at komme i gang.

Mærk livet og bliv mere kreativ
Foredraget tager udgangspunkt i min egen historie, der er historien om kampen for at tro på sig selv og sit værd.


“Der er en hverdagens sejhed og storhed over Michael Vesterskovs tekster, der gør dem interessante. Det er ikke pinsemorgen med tungetale og vajende faner. Det er insisterende ærligt og ægte, og det er en sjælden vare.”

Niels Hausgaard

HK’s medlemmer fik en enestående oplevelse sammen med Michael Vesterskov. Budskabet i Michael Vesterskovs sange og tekster er lyrik med mening – alle tilhørerne blev taget med rundt i et univers hvor vi alle kunne finde lidt af os selv. Et fantastisk inspirerende og tankevækkende oplæg.

lilly pedersen, projektkoordinator, hk frederikshavn