Rundkørsel

Er i tankernes rundkørsel, gentagelser af ideer hvis glans for længst er forstummet. Der er afmærkninger til afkørsler, men jeg observerer dem ikke, fortsætter bare rundt.

Bag mig presses jeg af andre i samme rundkørsel. Jeg må ta’ en beslutning – køen bag mig vokser – jeg presses, sveder, jeg må dreje fra nu, ellers kvæles jeg. Ser et skilt, der blinker i grønne neonfarver, der står BRAND, jeg må ha’ kørt forbi det mange gange, men først nu ser jeg det. Jeg svinger brat til højre uden at gi’ tegn, et væld af tvivlende tanker bag mig vrisser i vrede – jeg kører videre, ca. tre minutter der føles som længere – BLIND VEJ. Vender om, prøver at finde små sideveje for at komme et andet sted hen, men de er for små, synes jeg, de kan ikke føre til noget særligt, det skal være større.

Kommer tilbage til rundkørslen, som nu er fyldt til bristepunktet. Jeg ved, at hvis jeg kommer ind i rundkørslen igen, vil jeg være så presset, og det at komme ud igen vil kræve stort mod – har jeg det?

Jeg svinger instinktivt ind i rundkørslen igen, jeg tænker på, at det netop var instinktivt og ikke intuitivt. Farten er nu højere, jeg skal være pokkers skarp for at følge med, koncentration nu – ikke vige fra målet, som jeg i øvrigt tror, ingen rigtig ved, hvad er. Rundkørslen er nu fuldstændig pakket, jeg ved ikke, om jeg kører først, eller hvem der fører an, jeg har ingen indflydelse, bliver ligesom ført af mængden, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt.