Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

Tag: DRØMME

Nye podcasts: Arne Würgler og Mikael Strøm Eriksen

8. juni 2019 | aktuelt | udgivelser | drømme

Michael Vesterskov Podcast: Fortællinger fra længslernes alle.

Ind bag tankerne, ideerne, drømmene og kreativiteten.

To nye podcasts er nu produceret færdig.Begge handler om at bane vejen for andres kreativitet.Om at skrive og være et kreativt skabende mennesker.
– Arne Würgler: Protestsanger og meget, meget mere.
– Mikael Strøm Eriksen: Redaktør, forfatter og aktuel med bogen. Skal vi knalde, mens vi venter?

Lyt her:
Fortællinger fra længslernes alle
Itunes

Podcasts "Fortællinger fra længslernes alle´

21. maj 2019 | aktuelt | bøger | drømme



Når vi går, vandrer, cykler eller bare får lyst til en pause i hverdagen, kan det være inspirerende at lytte til små fortællinger blandet med musik og sange.
For en tid.... bare lade tiden stå stille og erstatte mylderet af tankeforløb med noget andet.

I min nye Podcasts “Fortællinger fra længslernes alle´” inviterer jeg med glæde, alvor og underfundighed lytteren med ud på en rejse, hvor virkelighed og drøm kan bytte plads.
Fortællinger som handler om mit syn på ensomhed, mirakler, lykken, hvad den “måske” er… og om de snørklede veje derhen.
Om tålmodighed, skrøbelighed, om at bevare roen og at acceptere, at det ikke er alt, vi kan eller skal kontrollere.
Nogle ting i livet modnes langsomt.
I en tid hvor farten, tempoet øges og budskabet gerne hurtigt skal stå krystal klart… som et fængende omkvæd, har det for mig været til stor inspiration, igennem Podcasts, at kunne snige mig forsigtig om bag musikken og fortællingerne, uden at ha´ tidens uro og omkvædet lige i hælene.
At genopdage glæden ved at skrive sange, fortællinger uden at tænke på at presse det ned i en tidsklokke.
Jeg håber I vil gå ind og lytte når I føler der er behov for en tidslomme.... bare at koble af.
Brug for at få de myldrende tanker over i andre verdener.
De første 8 afsnit er nu tilgængelige på Apple Podcasts.

Itunes "Fortællinger fra længslernes alle"

Christmas for the down and out

4. december 2018 | aktuelt | single | drømme


Vi opnår ingenting ved at nedgøre og trampe på mennesker i et sprog som nærmer sig tidligere tiders forfølgelse af visse befolkningsgrupper.

Vold avler vold, det gælder også selvom våbnet er sproget.
Det er på tide at finde generøsiteten og storheden frem. Måske er den gemt så langt væk at den er svær at genkende? og vi må konstatere som Lukas Graham så stærkt synger i sin julesang: Not a Damn Thing Changed.
“Christmas for the down and out” er skrevet med focus på den ulighed og grådighed som har været i stærk udvikling i mange mange år og som åbenbart fortsætter.
Det er vigtigt at håbløsheden og magtesløsheden ikke får overtaget, selvom det hele kan syntes uoverskueligt.Vi må blive ved med at kæmpe, synge, tale og måske nogle gange benytte os af stilhedens og bønnens kræft - der hvor ord ikke rækker. Vi er oppe mod stærke kræfter, som ikke skyr nogle midler for at undgå at afgive magt.

Lyt her: Christams for the down and out

Pressemeddelese "Hjertets vagabond"

11. november 2017 | aktuelt | bøger | udgivelser | foredrag | drømme | turne | hjertets vagabond

Hjertets Vagabond:
Nye koncerter og foredrag fra dansk sangskrivnings søgende sjæl

Den danske sangskriver og musiker Michael Vesterskov søger i en række nye koncertforedrag efter noget universelt, der forbliver fast i en verden, hvor så meget synes uroligt.

Michael Vesterskov er ikke en kunstner, der lader sig slå ud. Samtidig er han heller ikke en af de musikere, der blot rejser sig fra asken og ryster støvet af sig, som var intet hændt. Michael Vesterskovs musikunivers næres af det man tror, man næsten ikke kan komme igennem, men han synger ikke sørgesang; snarere er musikken en besyngelse af de besværligheder, der er nødvendige for at få en livskraft og viljestyrke udover det sædvanlige. Nu er han aktuel med en række foredrag og koncerter med udgangspunkt i den nye CD Hjertets Vagabond , hvor han udfolder sin særlige fornemmelse for en kraftfuld dobbelthed, hvor skrøbelighed og styrke altid er tæt forbundet.

Michael Vesterskov har for nylig været i nærkontakt med en af de oplevelser, som han tvivlede på, om det overhovedet ville være muligt at rejse sig efter. Han har netop gennemgået en svær hjerteoperation og pludselig opdaget, hvor skræmmende tæt på afgrunden, man egentlig går og befinder sig. Michael er nu tilbage på scenen i en række foredrag og koncerter. Her gør han mesterligt sin fortælling livsbekræftende, og siger:

Jeg kalder koncerter og foredrag for Hjertets Vagabond , for det er det, jeg føler, at jeg er. Jeg har altid mærket en indre hjemløshed, en søgen efter noget, der er svært at sætte ord på. Jeg har mærket på egen krop hvad der sker når man svigter sig selv, sit hjerte og det vi er sat i verden for.


Et koncertforedrag fremført med lune, underfundighed og humor.

Michael Vesterskov optræder ved "EGEDAL FOR ALLE" Lørdag d. 5 sep.

aktuelt | udgivelser | koncerter | drømme

EGEDAL FOR ALLES ’anderledes politikermøde’, POLITISK DIALOG MED STORE ØRER.
Ofte siger man, at politikere er gode til at tale. På ’Egedal for alle’ vil se, hvor gode vores politikere er til at lytte.

MUSIKALSK KOMMENTAR
I forbindelse med denne anderledes politikerpræsentation har den lokale singer-songwriter Michael Vesterskov sagt ja til at komme og fremføre sin kommentar til den politiske dialog, ’En ganske særlig tid’. Så det bliver ikke kun ’talende slips’, men også et syngende ét af slagsen.

Berlin August 2015.

23. august 2015 | Blog | bøger | drømme

Der var år hvor lykken næsten bestandigt havde tændt sin flamme , hvor tiden var så fyldt med glæde og uret spiste med ved bordet uden at tikke. Der var dage hvor duften af tobak og røg føltes sundt og smagen af vin helede kroppen, mens sjælen tændte glæden. Luften duftede af nysgerrighed og vinden minglede glødende, uden den mindste generthed. Vi spiste af retterne, vi sørgede for at byde alle , inviterede gæster fra hele verden. Velkomme her sagde vi stolte af os selv ,vi skålede og glassene sang de skønneste viser, så skrøbeligt og sart som glas nu er, båret på hænder af tillid. Smilene krøb vi tættere og tættere sammen, så der til sidst næsten ingen afstand var.

Så var der nogle der blev bange ,de hev i nødbremsen, skreg: ”pas på det går snart galt, uret holder pause flammerne brænder huset af og vi mister alt , alt det vi har bygget op, samlet og erhvervet os flittigt af frygt for at miste det”.

De brandsikrede huset, byggede en vold omkring haven, forsikrede sig mod tiden, selvom det var den dyreste forsikring der fandtes, ansatte vagter udenfor i døgndrift, uret fik mundkurv på og måtte kun vise sig hver anden time. De hejste flaget som tegn på: , ”dette er vores”, men ingen kunne se det, for murene var højere end flagstangen. Så fik de trykt plakater af flaget og satte dem op uden på murene.

Nu kunne de smile, men bag smilet var der angst , og angst æder til sidst smilet. Angst er den længste vej mellem mennesker.

Vi andre blev sørgmodige , kede af det, flove. Vi viste ikke rigtig hvordan vi skulle tackle det. Glassene var splintret og vi skar os på skårene. Blodet kogte og krigen kunne bryde ud når som helst. Vi ville gerne tale om det, se om vi kunne hente værdigheden og tilliden til hinanden tilbage, men det var for sent, angst og frygt, blandet med mindreværd er en stærke kræfter at være oppe imod.

Festen er forbi , de få der er tilbage må holde ild i flammen og håbe til et sidste.

Besøger DR P5

27. januar 2015 | aktuelt | udgivelser | koncerter | grib mig | drømme | cd

D. 5 Februar, besøger jeg Peters verden på DR P5 og fortæller om det nye album "Grib mig"

Et livealbum indspillet sommeren 2014.

It's a happy new year

28. december 2014 | aktuelt | dvd | single | udgivelser | koncerter | drømme | cd

Vi nærmer os hastigt et nyt år. Vi går fra det kendte til det ukendte og dermed også ind til nye muligheder for forandringer .Vi har alle vore kampe som skal kæmpes og de kampe er individuelle. Lykkevejen kan for mange føles snørklet og fyldt med sideveje, men med et nyt år forude, har vi nu muligheden for at ryste posen, invitere verden med til fest og derved sætte pris på de øjeblikke vi har her og nu. For hvis alting en dag sku’ forsvinde har det været en helt vidunderlig dag.

Se Video:It's a happy new year

Udreag af "En sangskrivers søgen efter det dybe smil"

30. september 2014 | Blog | bøger | Texas | udgivelser | koncerter | foredrag | drømme

Lundbæk 1966

Står på den store bakke, som rejser sig nænsomt op til skoven. Jeg er syv år gammel. Kikker ud på kornmarkerne og fjorden. Det er august, lige før høsttid. I fremtiden vil jeg stå samme sted, ved denne udsigt, dog med uret tikkende ude af takt med min puls. Jeg vil da droppe at gå ned til fjorden, vil ikke løbe i markerne og indånde duften af korn, fjord og frihed, men blot forsøge at fastholde billedet, så længe jeg kan, for derefter måske at gå videre i de spor, som så ofte gentager sig selv. Men denne august sensommerdag overvælder lykken mig, det er søndag, frihed – tiden har fri og har inviteret mig til leg i kornmarkens duft. Engang vil denne leg afføde en sang: “Take me back to Easy Sundays, Easy Sundays Yeh”. “Easy Sundays” vil ligge på P3’s hitliste, men jeg vil ikke være glad, for ”Easy Sundays” SKAL nu afføde en anden sang, hvad enten den vil eller ej.

Jeg løber, smiler, synger, tiden står stille, eller man kan sige, den kan ikke følge mig, for jeg er forbandet hurtig, det er som en slowmotionfilm, der kører dobbelt tempo. Jeg hører mit åndedrag sammen med lyden fra kornet, som knækker ved mine slidte og hullede gummiskos trampen. Sammen danser de en intens rytme. Jeg er i smilet, jeg er smilet, mærker det dybt nede i maven, stopper op, jeg er forpustet, trækker vejret hurtigt, kikker ned på min mave. Når jeg trækker vejret ind, spiles maven ud, perfekt vejrtrækning. I fremtiden vil min vejrtrækning være modsat. Jeg mærker en strøm af vand fra mine fødder, en brusen, som når en kapsel springer af en sodavandsflaske og skummet løber over. Floden strømmer igennem mig, vandet pibler opad, gennem maven, hjertet, halsen, rammer mine øjne, og jeg græder, så tårerne løber ned af ansigtet samtidigt med, at jeg griner. Glæden og tårerne får frit løb, de kæmper ikke om, hvem der kommer først, nej de følges ad, for de ved, at de er afhængige af hinanden. Vi er kun mig, kornmarken, fjorden og tiden. Jeg er lykkelig, det dybe smil, glæden.

Cuba 2008

Jeg vandrer i gaderne i Havanna, Vinales, Trinidad. Her er der ikke den materielle overflod, der ofte holder glæden kunstigt oppe. Jeg smiler til cubanerne, det smil som jeg igennem mange år har tillært mig i mangel på noget mere ægte. Smilet, som kan give mig noget igen, altså noget for noget. En cubansk dreng forærer min datter sine sidste penge, fordi han synes, hun er smuk. Jeg smiler igen til de forbipasserende, jeg mærker noget, der i alt for mange år har været bedøvet. En smuk kraftig cubansk kvinde smiler til mig, det rammer mig dybere, end jeg har mærket meget meget længe og kaster en længsel efter mig, et råb om hjælp – som et tøbrud. Her er der ikke tale om seksuel tiltrækning, mere en ganske naturlig sensuel livsglæde, som stikker i den halvfrosne flod dybere nede i mig. Et nyt smil fra en tandløs cubansk arbejdsmand, en lille pige kaster sit mørke smil lige i maven på mig, en ældre husmor, der til rytmen fra en cubansk folkemelodi hænger nyvasket tøj op på en tørresnor mellem to håndsnittede træstolper, danser sit smil så dybt ind i mig, at jeg går gennem isen, synker ned i floden. Tror, jeg skal drukne, men opdager, at jeg kan trække vejret under vandet.

Danmark

En juni morgen 2012 sidder jeg i stilhed i mit arbejdsrum, kikker ud af vinduet. Udsigt til åbne marker og lyden af legende børn blander sig med synet af et fly svævende lydløst over himlen, måske rejsende hjemvendt fra eventyr langt borte. En mail tikker samtidig ind på min computer. Ansøg om co-writing ”House of Songs”, Austin, Texas. En angst bobler op i mig, hvorfor? Jeg behøver jo ikke søge, det er helt frivilligt. Men det er, som om mailen driller mig, ”du tør ikke,” siger den, ”du er bange.” En træthed har længe hærget min sjæl og kravlet videre til den fysiske tilstand. En træthed, der har udgangspunkt i gentagelser af ideer, der måske for længst har mistet sin dans. Det ligger måske ikke kun i mig selv, men også som en universel træthed, verden og jeg er i oprør, noget nyt skal ske. Jeg prøver at smile, men smilet er tavst, det vil ikke rigtigt, eller jeg kan ikke mærke, om jeg smiler. Kikker i spejlet for at se, om smilet er der, men i spejlet er der ingenting overhovedet, det er tomt, ligesom jeg selv. Jeg tørrer spejlet af …? Ingenting. Da jeg er helt alene i rummet, stikker jeg hovedet helt tæt ind til spejlet og råber ”hallo …?” Jeg gentager, men denne gang har jeg tændt min forstærker, sat en mikrofon til og råber ind i mikrofonen og spejlet: ”Er der nogen?” Der sker intet, jeg slukker mikrofonen og skal til at gå, da jeg hører lyden af en spinkel lys drengestemme. HEJ, jeg vender mig om, kikker i spejlet og ser en dreng, der smiler dybt til mig. Min vejrtrækning er tung, og brystkassen arbejder for at holde pulsen nede. Jeg genkender ham, jeg genkender hans lurevorne smil, der siger; ”hej verden, jeg er klar, livet er herligt.” Jeg skal til at spørge, men i det samme begynder drengen at forsvinde, jeg råber, ”nej gå ikke, hvem er du, gå ikke,” men i løbet af få sekunder er drengen væk. Jeg bliver stående ved det tomme spejl, hører lyden af flyvemaskinen, vender mig mod vinduet, men kan ikke se den.

Efter ti minutter har noget i mig overtaget og skrevet en ansøgning til ”House of Songs”, vedhæftet albummet ”Morning Sessions” og sendt den af sted til USA. To måneder efter sidder jeg i flyet til Texas en rejse, som viste sig at blive noget helt andet, end det den var tiltænkt.

Udreag af "En sangskrivers søgen efter det dybe smil"

30. september 2014 | Blog | bøger | Texas | udgivelser | koncerter | foredrag | drømme

Lundbæk 1966

Står på den store bakke, som rejser sig nænsomt op til skoven. Jeg er syv år gammel. Kikker ud på kornmarkerne og fjorden. Det er august, lige før høsttid. I fremtiden vil jeg stå samme sted, ved denne udsigt, dog med uret tikkende ude af takt med min puls. Jeg vil da droppe at gå ned til fjorden, vil ikke løbe i markerne og indånde duften af korn, fjord og frihed, men blot forsøge at fastholde billedet, så længe jeg kan, for derefter måske at gå videre i de spor, som så ofte gentager sig selv. Men denne august sensommerdag overvælder lykken mig, det er søndag, frihed – tiden har fri og har inviteret mig til leg i kornmarkens duft. Engang vil denne leg afføde en sang: “Take me back to Easy Sundays, Easy Sundays Yeh”. “Easy Sundays” vil ligge på P3’s hitliste, men jeg vil ikke være glad, for ”Easy Sundays” SKAL nu afføde en anden sang, hvad enten den vil eller ej.

Jeg løber, smiler, synger, tiden står stille, eller man kan sige, den kan ikke følge mig, for jeg er forbandet hurtig, det er som en slowmotionfilm, der kører dobbelt tempo. Jeg hører mit åndedrag sammen med lyden fra kornet, som knækker ved mine slidte og hullede gummiskos trampen. Sammen danser de en intens rytme. Jeg er i smilet, jeg er smilet, mærker det dybt nede i maven, stopper op, jeg er forpustet, trækker vejret hurtigt, kikker ned på min mave. Når jeg trækker vejret ind, spiles maven ud, perfekt vejrtrækning. I fremtiden vil min vejrtrækning være modsat. Jeg mærker en strøm af vand fra mine fødder, en brusen, som når en kapsel springer af en sodavandsflaske og skummet løber over. Floden strømmer igennem mig, vandet pibler opad, gennem maven, hjertet, halsen, rammer mine øjne, og jeg græder, så tårerne løber ned af ansigtet samtidigt med, at jeg griner. Glæden og tårerne får frit løb, de kæmper ikke om, hvem der kommer først, nej de følges ad, for de ved, at de er afhængige af hinanden. Vi er kun mig, kornmarken, fjorden og tiden. Jeg er lykkelig, det dybe smil, glæden.

Cuba 2008

Jeg vandrer i gaderne i Havanna, Vinales, Trinidad. Her er der ikke den materielle overflod, der ofte holder glæden kunstigt oppe. Jeg smiler til cubanerne, det smil som jeg igennem mange år har tillært mig i mangel på noget mere ægte. Smilet, som kan give mig noget igen, altså noget for noget. En cubansk dreng forærer min datter sine sidste penge, fordi han synes, hun er smuk. Jeg smiler igen til de forbipasserende, jeg mærker noget, der i alt for mange år har været bedøvet. En smuk kraftig cubansk kvinde smiler til mig, det rammer mig dybere, end jeg har mærket meget meget længe og kaster en længsel efter mig, et råb om hjælp – som et tøbrud. Her er der ikke tale om seksuel tiltrækning, mere en ganske naturlig sensuel livsglæde, som stikker i den halvfrosne flod dybere nede i mig. Et nyt smil fra en tandløs cubansk arbejdsmand, en lille pige kaster sit mørke smil lige i maven på mig, en ældre husmor, der til rytmen fra en cubansk folkemelodi hænger nyvasket tøj op på en tørresnor mellem to håndsnittede træstolper, danser sit smil så dybt ind i mig, at jeg går gennem isen, synker ned i floden. Tror, jeg skal drukne, men opdager, at jeg kan trække vejret under vandet.

Danmark

En juni morgen 2012 sidder jeg i stilhed i mit arbejdsrum, kikker ud af vinduet. Udsigt til åbne marker og lyden af legende børn blander sig med synet af et fly svævende lydløst over himlen, måske rejsende hjemvendt fra eventyr langt borte. En mail tikker samtidig ind på min computer. Ansøg om co-writing ”House of Songs”, Austin, Texas. En angst bobler op i mig, hvorfor? Jeg behøver jo ikke søge, det er helt frivilligt. Men det er, som om mailen driller mig, ”du tør ikke,” siger den, ”du er bange.” En træthed har længe hærget min sjæl og kravlet videre til den fysiske tilstand. En træthed, der har udgangspunkt i gentagelser af ideer, der måske for længst har mistet sin dans. Det ligger måske ikke kun i mig selv, men også som en universel træthed, verden og jeg er i oprør, noget nyt skal ske. Jeg prøver at smile, men smilet er tavst, det vil ikke rigtigt, eller jeg kan ikke mærke, om jeg smiler. Kikker i spejlet for at se, om smilet er der, men i spejlet er der ingenting overhovedet, det er tomt, ligesom jeg selv. Jeg tørrer spejlet af …? Ingenting. Da jeg er helt alene i rummet, stikker jeg hovedet helt tæt ind til spejlet og råber ”hallo …?” Jeg gentager, men denne gang har jeg tændt min forstærker, sat en mikrofon til og råber ind i mikrofonen og spejlet: ”Er der nogen?” Der sker intet, jeg slukker mikrofonen og skal til at gå, da jeg hører lyden af en spinkel lys drengestemme. HEJ, jeg vender mig om, kikker i spejlet og ser en dreng, der smiler dybt til mig. Min vejrtrækning er tung, og brystkassen arbejder for at holde pulsen nede. Jeg genkender ham, jeg genkender hans lurevorne smil, der siger; ”hej verden, jeg er klar, livet er herligt.” Jeg skal til at spørge, men i det samme begynder drengen at forsvinde, jeg råber, ”nej gå ikke, hvem er du, gå ikke,” men i løbet af få sekunder er drengen væk. Jeg bliver stående ved det tomme spejl, hører lyden af flyvemaskinen, vender mig mod vinduet, men kan ikke se den.

Efter ti minutter har noget i mig overtaget og skrevet en ansøgning til ”House of Songs”, vedhæftet albummet ”Morning Sessions” og sendt den af sted til USA. To måneder efter sidder jeg i flyet til Texas en rejse, som viste sig at blive noget helt andet, end det den var tiltænkt.

Release på nyt album "Grib mig"

28. september 2014 | grib mig | udgivelser | koncerter | drømme | turne | cd

I dag har vi realease for alle de involverede i indspilninger, design,presse, grafik, artwork,teknisk assistance, foto og mixning af albummet "Grib mig". Samt alle de publikummer fra koncerterne, der har bestilt albummet på forhånd. Vi ser frem til at præsentere det færdige resultat. Vi har sammen med dygtige, professionelle folk gjort alt hvad vi kan, for at gøre ”Grib mig” mig til en oplevelse at få i hånden og efterfølgende lytte på.Vi er meget spændte på modtagelsen af albummet.

Først på ugen udsendes albummet til pressen.

"Laugh in Hell" fra albummet "Morning Sessions"

15. august 2014 | aktuelt | single | udgivelser | drømme

Video: Laugh In Hell

Sangen er skrevet kl. 5.20 om morgenen. Og handler om at hver morgen rejser håbet sig sammen med en ny dag. De tanker og problemer dagen før eventuelt fyldte vores sjæl med, bliver set på med nye og mere klare øjne om morgenen, når en ny dag rejser sig. Som om mørket og lyset kommer samme sted fra. Vi tager så der valget om hvordan den nye dag skal starte. Derfor er titlen symbolsk, det at le af helvede, eller djævlen.Et morgenbad i smilet og håbet.

Sangen er indspillet i samarbejde med den Svenske Guitarist Samuel Hällkvist og mixet i Stockholm af Mathias Blomdahl.

Interview på TV familiekanalen.

5. januar 2014 | aktuelt | bøger | udgivelser | drømme

Interview på Familiekanalen vedr. den nye bog "En sangskrivers søgen efter det dybe smil"

Bislev 1967

13. februar 2013 | Blog | bøger | udgivelser | foredrag | drømme

Op på cyklen. Gammel model, rusten, uden kædeskærm, cykelskærme, bagagebærer og med en kæde der ikke har set olie siden den kom ud fra fabrikken. Jeg bekæmpede den ene bakke efter den anden uden at få syre i lårene. Regnen piskede ned på asfalten og derfra til mit baghjul, der sprøjtede vand og mudder op på ryggen af mig. Jeg bemærkede det næsten ikke før jeg nåede skolen, satte cyklen i stativet og løb ind i klasseværelset. Der er tomt, - det er lørdag, - Bislev Skole 1967. Jeg tager en lille forslidt tennisbold op af tasken, løber ud i skolegården, drengene er alle kommet, jeg står over for dem, - de kikker på mig med skeptiske miner. Jens siger: du er ikke lige så god som kaj Poulsen. Vi får se, siger jeg, - jeg foreslår at jeg spiller ene mod alle jer 7!

Den lethed jeg følte da kampen startede, ville få en ballon til at få mindreværdskomplekser, det var som bolden var tapet til min fod. Jeg var en sikker dribler, min krop var i total balance, jeg svævede og viftede drengene væk én efter én som fluer. Vandt 5 – 4 med et flugtskud som sejrsmål, - lige i trekanten som klokken ringede ind. Jeg fortsatte mit løb ud på græsplænen efter bolden og løb så sveden stod fra min pande og blodårerne dunkede i mine tindinger. Jeg løb for livet for ikke at komme sidst i køen og tabe ansigt overfor drengene, selvom jeg havde vundet kampen. Jeg kom sidst i køen.

Nå, Kaj Poulsen er åbenbart en god målemand, men ikke hurtig nok til at komme til tiden. Disse ord kom fra skoleinspektøren Hr. Vondrup, en lille ond skallet mand, som endnu ikke havde fundet sin livsbane, og derfor kridtede andres op efter sit eget forgodtbefindende. Han kikkede på mig, greb mit venstre øre og løftede mig op, - dette er guds straf knægt, du vover at komme for sent i køen en gang til, - så skal jeg sørge for at både du og din rebelske bror bliver bortvist!

Fra da af viste jeg hvor vigtigt det var at være hurtig, forbandet hurtig. Jeg ville kunne løbe fra alle og udholde smerten, selv når kræfterne var ved at slippe op, - velvidende at Gud og Vondrup altid ville være i hælende på mig.

Mit øre blødte, det var revet af led, tomheden og ensomheden erobrede mig. Jeg tog min taske og ville cykle hjem, hverken Gud eller Vondrup kunne stoppe mig. Noget større var plantet i mig, retten til at være mig, troen på retfærdighed. I skikkelse af Kaj Poulsen ville jeg forsvare mine mål, om det så var på asfalt ville jeg kaste mig og flænse mine fingre blodrøde for at hindre uretfærdigheden i at ske fyldest. Bare vent I sleske boldhentere, I fanger mig aldrig, jeg kan cykle så hurtigt at kun frygten kan indhente mig.

Jeg cyklede ikke direkte hjem, men ned til fjorden, jeg ville tale med den, fortælle den at jeg nok skulle klare det. Jeg legede på de store sten der dansede sig som en bro ud i vandet. Tårerne løb ned af mine kinder og blandede sig med det størknede blod fra mit øre. Det øre som kunne høre de fineste toner fra himlen var såret af Hr. Vondrup og Gud. Jeg vidste at såret ville være der altid, selvom det ikke ville kunne ses. Kun i legen, fortog smerten sig.

En oktobernat 1986 vågnede jeg ved at en stemme hviskede i mit øre, - du kan sove roligt nu, hr. Vondrup er blevet præst! Næste morgen rensede jeg øret, tog min guitar og min notesblok, min sti var ryddet.

Here comes the priest you know

He`s wearing black

The colours he should wear

They left it way back

It will sure bring him happiness

It will sure bring him loneliness

But after a while you know

There`s another show

There is nothing we have done - that can`t be undone

There is nothing we have done - that can`t be undone

"I lænestolens dybe stille ro" Fra bogen af samme navn

10. januar 2013 | Blog | bøger | foredrag | teater | drømme

Her i lænestolens dybe stille ro sidder jeg heldigvis med humoren i behold … ha. Det er ikke nødvendigt at rejse sig for at forandre noget. Alt sker i mit hoved og sendes videre til min Mac og derfra ud i verden.

Her i lænestolens dybe stille ro har jeg alt, herfra kan jeg styre og vælge programmer, sport, musik, bestille mad, se tv, lytte til den radiokanal, der kun spiller den musik, jeg kan li’, bestille venner – venner, der mener det samme som jeg, jeg vælger selv min modstand, vil jeg sige, og det passer mig egentlig ret fint – hvis den bliver for stærk, så puf, og man trykker på slet, væk, jeg tåler sådan set ikke, at mine tanker og meninger forstyrres af useriøse intellektuelle økologisocialistiske samfunds “vi er til fællesspisning i fælleshuset lort” … nej, SLET, ups, væk, glemt.

Jeg er med i beslutningerne og kan forandre noget via min blog. Jeg elsker god underholdning og kunst, altså ikke sådan “højseriøs” kunst. Ikke alt det der: jeg har noget på hjertet og min mor og far blev skilt, og netop derfor gir det sig udslag i noget unikt, “min” kunst … Ha nej, SLET, ups, væk, glemt. Min puls banker, jeg skriger – gå ikke bort, bliv for fanden, du må ikke gå, en voldsom smerte rammer mit bryst, du må ikke gå. Jeg løber i kornmarkens skjul, tramper den smukke hvede ihjel, tramp, tramp, løb, tramp, ingen børn, ingen mennesker skal få mad herfra, tramper de modne korn til døde, som jeg vil trampe dig til døde, hvis du går. Her i lænestolens dybe stille ro, jeg synes sgu, den begynder at klemme lidt i venstre side, nå men det går sikkert i sig selv. Hov hvad fanden var det, puf, SLET, væk med det.

Der er begyndt at poppe disse små reklamer op: “Spis sundt”, “Bliv tynd” – nu skal jeg fandeme fortælle jer noget – I bevæger jer på tynd is, gør I, det eneste, der hjælper på fedme, er, hvis det rammer folks pengepung, jeg foreslår, OG det er et gratis råd: Lav en form for vægtafgift, sådan at man siger, at hvis man vejer over 100 kilo, trækker man ekstra skat – så skal I se, hvad som sker – bare lige et godt råd: Ingen beregning til mig, tak – buf, sådan nu ligger den geniale tanke på min blog.

Når jeg kigger mig i spejlet bliver mit hoved dobbelt så stort, jeg trykker det sammen, men det er som en ballon, det buler ud forskellige steder, det bliver skiftevis langt, tykt smalt, helt afhængig af hvor jeg trykker, du er længere væk end nogensinde, jeg er grim, jeg smadrer spejlet, men mit ansigt er der endnu, jeg smadrer mit billede af dig, men du er der endnu.

Hov nu kommer de “pop ups” igen, nej vent lidt, en ny ven – hej hvordan går det, længe siden, spiller du stadigvæk musik, jeg var vild med dig dengang, du var altid i godt humør og havde en sang til enhver bemærkning, kommer der snart en ny skive? – Jeg er ved at samle vores gamle klasse, håber du kan komme, ta’ guitaren med, så vi kan høre de gamle sange. SLET, puf, jeg skal ikke til nogen klassekomsammen, de her, “hvor ser du godt ud, du har ikke forandret dig Lotte”, og så er det Hanne, man snakker med.

Regner det, ser jeg det ikke, skinner solen, ser jeg det ikke, alt er dunkelt, men du skinner, lad mig rejse med dig, lad mig bare strejfe din nøgne skulder en gang til og svæve i din hvide duft, gå ikke bort, flygt ikke fra mig, mørket har dæmpet barnets glans, mens drømmene er gået i hi, jeg er isbjørnen, der aldrig sover, isen er smeltet, jeg svømmer, men kan ikke finde land, skrøbelighedens dans vil jeg danse med dig, ta’ mig med der, hvor du er, og den visnede blomst vil sluge regnens dråber og vokse sig styrket ind i livets kaos. Her i lænestolens dybe stille ro, hvor der ingen hvile er – sidder jeg stadig, lyver lidt for mig selv, så øjeblikkets tomhed og vildskab dæmpes for en stund.

Jeg fløjter uden lyd, min vejrtrækning skal være musik, det er det, der er meningen, musik, jeg vil rejse mig op nu, vil ud. Jeg har vidst det hele tiden, at en dag skulle det være, vil bare være godt forberedt, kom så du – opsi med dig – et øjeblik, hvad er det?

– Jeg sidder fast, hvad pokker, det er rigtig jeg sidder fast, begge sider låser, vent lige, jeg må da for pokker …

Drømmer jeg er ude, går mod dit hus, jeg er træt, lænestolen sidder fast på mig hele tiden nu, jeg sætter mig foran din dør med min pegefinger på din ringeklokke, jeg hører ingen tegn på fodtrin fra entreen endnu, kun lyden af klokker der langsomt bliver en konstant stille mediterende lyd inderst i mit hoved, her bliver jeg siddende, min pegefinger sover, jeg er lykkelig, ved du kommer og åbner snart, min vejrtrækning er musik, musik. __

Ny bog udkommer her i foråret.

aktuelt | bøger | Texas | udgivelser | drømme | morning sessions

"En sanskrivers søgen efter det dybe smil"

Skriver i øjeblikket på min kommende bog, om en sangskrivers søgen efter det dybe smil. Bogen starter i barndommens Nordjylland (Nibe) og derfra videre til Cuba, Austin Texas og tilbage til København (Ledøje).

En efterfølger til "I lænestolens dybe stille ro" fra 2010.

Nyt album "Vild sjæl" udkommer lige efter nytår.

16. december 2012 | aktuelt | udgivelser | teater | drømme | cd

Marianne Mortensen & Michael Vesterskovs kommende album "Vild sjæl" har været forsinket, men ligger nu endelig klar.Et album med et filmisk udtryk. Udkommer midt januar.

Fra Booklet: Dybt inde i alle kvinder er der et vildt og naturligt
væsen,en kraftfuld styrke,fuld af gode instinkter,
lidenskaber, kreativitet og tidløs viden.
Alt for ofte er vi dog afskåret fra vores indre og vilde
natur og dermed også fra vores egen kreativitet.
Samfundet har pålagt os at være ”civiliserede”,
velopdragne og pæne,og det spiller ind i alle hverdagens
aspekter.Vi mister evnen til at bryde faste
mønstre og begrænsninger,og vi mister den dybe
kontakt til vores følelser og intuition.

"Vild Sjæl" nyt album Med Marianne Mortensen og Michael Vesterskov.

10. november 2012 | aktuelt | udgivelser | drømme | cd

"Vild Sjæl" nyt album kommer snart.

Mennesket har mistet sin centrale plads i den industrielle del af verden og er blevet gjort til middel for økonomiske formål. Vi har mistet samhørigheden med andre og med naturen. Vi prøver at tilpasse os, men føler os utrygge og bange og bruger en masse energi på at kompensere eller dække over angsten. Men jo mere angst, desto mindre liv. Jo mere kontrol desto mindre liv er der at kontrollere.

Uddrag fra Booklet - Cover "Vild sjæl"

Nyt Album "Vild sjæl" og stadig nr. 1 på Dansktoppen

20. oktober 2012 | aktuelt | single | udgivelser | koncerter | succes | drømme | cd

Der arbejdes i øjeblikket næsten i døgndrift på at færdiggøre albummet med Marianne Mortensen og Michael Vesterskov "Vild sjæl". Mere information senere.

Seneste single "Drømme drømmes alene" er igen nummer 1 på Dansktoppen, på fjerde uge og den har ligget der sammenlagt i 6 uger.

Download "Drømme drømmes alene" på Itunes

Nr. 1 på Dansktoppen

aktuelt | tune | bøger | udgivelser | koncerter | foredrag | drømme | turne | cd

Titelsangen "Drømme drømmes alene" fra det musikalske foredrag "Indtag scenen i dit eget liv" er strøget direkte ind på en førsteplads på Dansktoppen.

Starter turne rundt i Danmark

aktuelt | single | koncerter | drømme | turne

Hele efteråret vil Michael Vesterskov være på turné i Danmark med sit musikalske foredrag: Indtag scenen i dit eget liv . I den anledning udkommer titelsangen fra foredraget Drømme drømmes alene som single. Det musikalske foredrag tager udgangspunkt i Michael Vesterskovs egen historie. Historien om kampen for at tro på sig selv og sit eget værd, og om at det aldrig er for sent at lede – og leve! – efter det, man tror på og drømmer om.

Aktuelt

Michael Vesterskov er lige hjemvendt fra House of songs i Austin, Texas, hvor den danske singer – songwriter har givet koncert og skrevet sange i samarbejde med amerikanske sangskrivere.
I House of songs skrev Michael Vesterskov ligeledes første udkast til bogen Det dybe smil ,som udkommer foråret 2013.
Medio oktober udgiver Michael Vesterskov sammen med Marianne Mortensen musikken og sangene fra forestillingen Vild sjæl . Musik og tekster af Michael Vesterskov.

Juni 2012 udkom Michael Vesterskovs 10. album Morning sessions

Turne: Musikalsk foredrag, efterår 2012

12 September: Herlev Medborgerhus
15 September: Uffes Kaffebar Ledøje
19 September: Bupl Fyn
20 Sepember: Himmerlands Teater
23 September: Aalborg Chang
24 September: FOF Aalborg
30 September: Kulturhuset Smørum
7 Oktober: AOF Hvidovre
10 Oktober: LOF Ikast Brande
8 November: HK Aalborg
23 November: HK Thisted