En sejr uden mening
vil altid kræve
endnu en sejr.
Michael Vesterskov

Ny Ep bliver til CD - Lykkestrejf

30 apr. 2020

Udgivelsen af min kommende Ep, som jeg har gjort lidt reklame for her på facebook, ja den er udsat på grundt af den situation vi er i lige nu med Coronaen. Det glædelige er så at ep’en har udviklet sig til et helt album … et album i ‘gammeldags forstand’, på den måde at det er en samlet fortælling, uden pause mellem sangene :-) Det havde jeg ikke regnet med, men det blev pludselig sådan … og jeg kan jo ikke regne med at alt kan regnes ud.
Nu prøver jeg så at finde det rigtige tidspunkt for udgivelsen … måske findes sådan et tidspunkt slet ikke i øjeblikket, måske er det for sent allerede nu?
Men, sådan er det, i denne tid, vi ved ikke helt hvad der er rigtig at gøre og må derfor stole på drømmene, læne os op af tålmodigheden, så kommer tiden, sådan lige pludselig.
Håber så ikke det i mellemtiden udvikler sig yderligere … til et dobbelt album for det er fuldstændig Out of time. Kærlig hilsen og pas godt på hinanden.
Albummet Lykkestrejfudkommer når tid er.