Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

Booking

Michael Vesterskov
michael@westwood.dk
60 92 74 03

Sådan en dag er det svært at holde humøret nede

Michael Vesterskov: Musikalsk foredrag. Nyere forskning viser, at hjertet faktisk kan fornemme stemninger og træffe egne beslutninger uden at hjernen er involveret. For Michael Vesterskov har det betydet, at han nu også har videnskaben med sig, når han gør det, han er bedst til og altid har stået for: at turde stole på hjertets dømmekraft.

Sådan en dag er det svært at holde humøret nede
7. jan. 2020, 19:00
Sted: Pakhuset Odsherred - Michael Vesterskov koncertforedrag - Fortællinger fra længslernes alle`

Sådan en dag er det svært at holde humøret nede er et foredrag om, at hjertets beslutninger er væsentligere end hjernens strategier. Om betydningen af venskab. Og om at være mindre bedrøvet og mere forelsket i livet.

Der er en hverdagens sejhed og storhed over Michael Vesterskovs tekster, der gør dem interessante. Det er ikke pinsemorgen med tungetale og vajende faner. Det er insisterende ærligt og ægte, og det er en sjælden vare.
NIELS HAUSGAARD

Med sin egen særlige Vesterskov-stil, som Michael Vesterskov er landskendt og rost for, er vi med på passagersædet i fortællinger og sange, som viser både skrøbelighed og styrke. I Retssalen bliver Michael Vesterskov anklaget af Gud for ikke at gøre det godt nok: »Du har ikke bestået livets eksamen,« siger Gud. Men hvad med Gud selv – har han egentlig gjort det, han burde?

Der er en duft af savsmuld og øjnene ler, mens fortællingen om Når cirkus kommer til byen udfolder sig. Og vi bliver ført tilbage til barndommens magi og mindet om betydningen af mangfoldighed.

I historien To billetter køber Michael Vesterskov billet til bussen sammen med ensomheden. Her får vi et indblik ind i hverdagsensomhed, mange formentlig kan genkende.

Poetisk, finurligt og hamrende musikalsk, boltrede han sig i ord og toner. Scenen er egentlig sat til et intimt Musikalsk Foredrag, men vi får så meget mere.
SUSANNE SANGILL. KUNSTNERISK LEDER, HIMMERLANDS TEATER

        
13. jun. 2024, 00:00

Michael Vesterskov Dialogkoncert. Nibe Kirke/Sognehus

Sådan en dag er det svært at holde humøret nede