Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

Utroligt inspirerende. Michael Vesterskovs åbenhed og hjertevarme skinner igennem hvert et ord og hver en tone. Michael rørte ved nogle strenge af kreativitet, hengemte drømme, længsler og livsmod hos alle, der var til stede.

SOMMERHØJSKOLEN LYNGBY – KONSULENT MARIA LLAMBIAS

På mange måder kan hans koncertforedrag sammenlignes med både det, Niels Hausgaard og Allan Olsen, leverer, når de er på turné. Men mens de to for det meste øser ud fra, hvad de iagttager rundt omkring sig, så er Michael Vesterskovs kilde at finde i ham selv og de oplevelser livet har budt ham.

NORDJYSKE MEDIER

Hjertets Vagabond

Michael Vesterskov præsenterer et poetisk musikalsk koncertforedrag om indre hjemløshed.

Video Duemanden og andre fortællinger


Masser af mennesker kender til følelsen af ikke rigtig at høre til og til en længsel efter noget, vi ikke helt er i stand til at sætte ord på eller vover at forfølge. Som ‘den grimme ælling’. Vi tilpasser os, forsøger at leve op til de forventninger der reelt er og også til dem, vi tror, der er til os.

Der er en hverdagens sejhed og storhed over Michael Vesterskovs tekster, der gør dem interessante. Det er insisterende ærligt og ægte, og det er en sjælden vare.
NIELS HAUSGAARD

Michael Vesterskovs lille perle af en musikalsk forestilling gik, for en udsolgt sal, over scenen i den stille smukke september aften.
SUSANNE SANGILL. Kunstnerisk leder, Himmerlands Teater

Concert in Austin, Texas: I was a witness at his performance at JAX, in which he captivated the audience with his lush vocal melodies and intricate guitar textures. I now sit and wait for his return.
NATHAN FELIX, organizer at the concert in Austin, Texas.

Referencer: DBU, FOA, DGI, Frederiksstad Komune (Norge), HK, Hjerteforeningen, Hvidovre lærerkreds, Nibe Boldklub, 3F, FOF, Højskolen Snoghøj, AOF, LOF, Vejle Idrætshøjskole, Frederikshavn Bibliotek, Ubberup Højskole, produktionsskoler og Slagelse lærerkreds m.fl.

Pressemeddelese "Hjertets vagabond"

11. november 2017

Hjertets Vagabond:
Nye koncerter og foredrag fra dansk sangskrivnings søgende sjæl

Den danske sangskriver og musiker Michael Vesterskov søger i en række nye koncertforedrag efter noget universelt, der forbliver fast i en verden, hvor så meget synes uroligt.

Michael Vesterskov er ikke en kunstner, der lader sig slå ud. Samtidig er han heller ikke en af de musikere, der blot rejser sig fra asken og ryster støvet af sig, som var intet hændt. Michael Vesterskovs musikunivers næres af det man tror, man næsten ikke kan komme igennem, men han synger ikke sørgesang; snarere er musikken en besyngelse af de besværligheder, der er nødvendige for at få en livskraft og viljestyrke udover det sædvanlige. Nu er han aktuel med en række foredrag og koncerter med udgangspunkt i den nye CD Hjertets Vagabond , hvor han udfolder sin særlige fornemmelse for en kraftfuld dobbelthed, hvor skrøbelighed og styrke altid er tæt forbundet.

Michael Vesterskov har for nylig været i nærkontakt med en af de oplevelser, som han tvivlede på, om det overhovedet ville være muligt at rejse sig efter. Han har netop gennemgået en svær hjerteoperation og pludselig opdaget, hvor skræmmende tæt på afgrunden, man egentlig går og befinder sig. Michael er nu tilbage på scenen i en række foredrag og koncerter. Her gør han mesterligt sin fortælling livsbekræftende, og siger:

Jeg kalder koncerter og foredrag for Hjertets Vagabond , for det er det, jeg føler, at jeg er. Jeg har altid mærket en indre hjemløshed, en søgen efter noget, der er svært at sætte ord på. Jeg har mærket på egen krop hvad der sker når man svigter sig selv, sit hjerte og det vi er sat i verden for.


Et koncertforedrag fremført med lune, underfundighed og humor.