Her er dybt poetiske sange, særdeles underholdende tekster, en række eksistentielle problemstillinger og endeligt nogle samfundskritiske viser.
En forestilling med store poetiske øjeblikke – også en forestilling der maner til eftertænksomhed.
Jomfru Ane Teatrets lille interimistiske scene er jo velegnet netop til dette formål. Afviklingen er afslappet og uhøjtidelig. Du vil føle det straks, når du træder ind i teatret, hvis dunkle, klaustrofobiske foyer med rødder i loftet leder tanken hen på de jungske arketyper og hans kollektive underbevidsthed. Herfra bevæger man sig opad – ikke blot én etage, men to, og så er man i bevidshtedens klare lys.