Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

Home Sessions – Ny Single: Coloured Dreams In A Tragic World

29 jan. 2024

Efter albumudgivelserne ‘Stockholm Sessions’ og ‘Morning Sessions’, hvor jeg samarbejdede med producerne Mathias Blomdahl (Lisa Ekdahl m.fl.) og Bebe Risenfors (Tom Waits m.fl) er det nu tid for det tredje album i trilogien.

Lyt, køb eller støt udgivelsen på forskellige streamingtjenester:
Home Sessions: Coloured Dreams In A Tragic World

Med Home Sessions kaster jeg mig selv ud på dybt vand og går hele vejen alene. Michael Vesterskov ind til benet.
Målet er ikke det perfekte; men med det umiddelbare og uperfekte at ramme en sjælfuld stemning i optagelserne.

Alene i arbejdsrummet og i hele arbejdsprocessen genbesøger jeg nogle af sangene fra mit bagkatalog, for at finde nye facetter og udtryk. Og skaber nye sange ud fra de betragtninger jeg gør mig og de drømme jeg har for den verden vi lever i.

Coloured Dreams In A Tragic World er første indspilning i rækken af sange under navnet Home Sessions.

Jeg glæder mig til året igennem at præsentere jer for nye indspilninger, om store og små øjeblikke, længsler, kærlighed, håb og ensomhed.