Fra Hjertets vagabond booklet

Jeg banker stille på døren - ganske sagte, som jeg normalt gør, når jeg står overfor en dør jeg kender. Det er koldt, så jeg tripper lidt mens jeg gnidder hænderne hurtigt energisk mod hinanden. Døren bliver åbnet, og jeg forstår med det samme, at der er noget galt. Jeg mærker stemningen, noget er forandret. ”Hej”, siger jeg og bliver stående. Normalt ville jeg gå ind, men i dag er det som om der er tremmer for døren. Han kikker på mig, jeg kikker på ham. Vi har kendt hinanden i over 20 år, og for første gang er ordene tavse. ”Vi skal ned på tanken”, afbryder han tavsheden med. Jeg når ikke at sige noget, før han skubbede mig let ned af trappen og selv følger med ud i kulden, kun iført sin skjorte og bilnøglen i venstre hånd.

I bilen fortsætter den matte stemning, han sætter GPS’ til og kører ud af indkørslen. ”Drej til venstre for enden af vejen”, siger den veltalende kvindestemme i GPS’ en. Han reagerer kraftfuldt, ikke ved at dreje til venstre, men ved at sige: ”Det skal du sgu ikke bestemme kvinde”, og så drejer han til højre. Jeg forholder mig stadigvæk tavs, er lettere rystet, men vælger at tie lidt endnu. ”Drej til højre om 100 meter”, fortsætter stemmen, og det samme gentager sig. Han svarer øjeblikkeligt: ”Det bestemmer jeg selv, det er mig der bestemmer, forstå det kvinde”, og så peger han på GPS en og drejer samtidig til venstre. Jeg fatter nu pointen. ”Stop bilen”, siger jeg til ham, ”stop den, vi må tale om det her”. Han stopper bilen, og trækker vejret tungt, hovedet falder ned mod maven, som de senere år er vokset en del. ”Jeg har aldrig været god til at indrømme fejl”, siger han, ”det har ligesom aldrig været min stærke side, ja - og jeg har altså glemt at købe en gave, - det er hendes fødselsdag. Jeg bliver så vred, men mest på mig selv”, fortsætter han. ”Hvis bare jeg ku ha sagt undskyld, så var det nok blevet en god dag”. ”Du kan nå det endnu”, siger jeg til ham, men sluk GPS en, det skal jo ikke gå ud over den. Jeg kikker på uret og siger: ”jeg skal forresten i biografen, det har jeg helt glemt. Tag den her”, - jeg rækker ham den gave, jeg har med – en CD – ”vi ses”. Han går ind i huset med Elton Johns seneste album i hånden, gemt bag ryggen.

Hvilken hånd vil du ha’ ?