Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf
Når det føles, som om livet er imod os, er det ofte, fordi vi kan lære noget af det. Sådan lyder det fra singer-songwriter Michael Vesterskov, der er aktuel med singlen Once and Twice Life Hurts.
Livet gør nogle gange ondt. Bare det at leve et hverdagsliv, kan for mange i den forvirrede, komplicerede verden vi har bygget op omkring os, føles som at bestige et bjerg der bare vokser og vokser. Tempoet øges, vi løber stærkere og stærkere og ved måske ikke engang hvad det er vi skal nå. Vi glemmer i vores iver for at gøre det så godt som muligt, at lægge de små og store pauser ind i hverdagen – åndehuller som er så vigtige for at kunne se tingene som de egentlig er – og være dem vi er, siger Michael Vesterskov.
Once and Twice Life Hurts udkommer den 29 oktober. Det er anden gang i dette efterår, at Michael Vesterskov sender en single på gaden. For få uger siden udkom Love is Needed More and More den 24. september. De to sange er skrevet under coronaen, med tanke på fremtiden efter pandemien og hører på den måde sammen.
Mens den første single, Love Is Needed More And More, handler om nødvendigheden af at tro på kærlighed som en overordnet kraft i verden, er Once and Twice Life Hurts en sang om den svære balancegang mellem smertens og glædens sameksistens.
»Vi skylder fremtidens generationer at bevare håbet og troen på livet, så vi kan støtte hinanden i at skabe de forandringer, der er brug for. De unge vil ikke lade det hele stå til, mens verden går mod mørkere tider. Mange unge er all in – også selv om det er svært og deres life sometimes hurts … Vi skylder dem at være all in med dem. Er vi det, er der større chance for vi klarer vi det. Then we’ll scream it out, synger jeg i Once and Twice Life Hurts,« siger Michael Vesterskov.
Once and Twice Life Hurts er efterårets anden single fra Michael Vesterskov og en opfølgning til Love Is Needed More and More som udkom den 24. september 2021.
Producer: Eigil Pock-Steen-Jørgensen og Michael Vesterskov
Indspillet i Birdhouse studiet
Musikere
Trommer, percussion. synthesizer: Eigil Pock-Steen Jørgensen
Bas: Johan Knutz Haavik
Strygere: Stig Christensen
Vokal, guitar og kor: Michael Vesterskov
Mix: Adam Lilienfeldt, Adam Lilienfeldt Studie, Østerbro
Mastering: Morten Bue
Artwork: Torben Wilhelmsen