Endeløse tomrum
Som skiller sjæl fra sjæl
I jegets verden
Visner min sjæl.
Gunnar Ekelöf

Så ryster vi posen

Jeg troede, jeg skulle udgive et helt album, men som arbejdet med sangene skred frem, formede det sig anderledes. Der var 5 sange som kom rigtig godt ud af det med hinanden.

Sommetider lagde jeg mig i vejkanten og lå
Stille, som om jeg var død, indtil en bilist
Standsede – hvorefter jeg sprang op og løb
Bort – der er mange måder at få
Opmærksomhed på

Sangene føltes som en fortælling. En fortælling, som jeg troede handlede om danskerne, men som jeg opdagede handlede om mig selv. Men jeg er jo en del af Danmark. Jeg føler samme forvirring ,som sikkert mange andre danskere gør.
På trods af, at vi på mange måder har solgt ud af os selv, så tror jeg stadigvæk på danskernes klogskab, storhed og generøsitet.

Prøver at holde koppen men den har mistet hanken.

Jeg har nu valgt at holde begge hænder om koppen, mærke varmen og holde tungen lige i munden, i det kaos, i den forvirring og larm,som verden er. En rundkørsel, hvor ingen rigtig ved hvem der kører først – men også en verden med håb, glæde, drømme, kærlighed og barnets naive tro på, at vi mennesker klarer at tackle de udfordringer, verden står overfor.

Det er nu vi lever.